Loading

    Globalisering og interaktiv styring

    Bob Jessop

    Globalisering og interaktiv styring

    50 kr.
    196 sider
    1. udgave 2000
    ISBN: 978-87-786-7077-9

    Køb titlen her!

    Globalisering forandrer nationalstaternes politiske liv. Nye interaktive politiske styringsformer (governance) afløser de traditionelle bureaukratiske beslutningsprocesser (government). Forhandlinger og aftaler erstatter regler og ordrer. Antallet af aktører bredes ud, således at beslutninger træffes i et netværk af aktører på både regionalt, nationalt og internationalt niveau.

     

    I denne bog, som er en dansk sammenredigering af hidtil upublicerede Jessop-skrifter, gives en omfattende analyse af globaliseringsprocessernes politiske effekter samt en beskrivelse af, hvordan disse ytrer sig konkret i regional- og bypolitik.

     

    Forfatteren

    Bob Jessop er professor i sociologi ved University of Lancaster i Storbritannien. Han har et omfattende forfatterskab bag sig, men dette er hans første bog om globaliseringens politiske effekter. Jessop har været gæsteforsker ved en række universiteter, og har inden for de seneste år også opholdt sig som forsker i Danmark.

     

    Redaktøren

    Carsten Jensen er ekstern lektor ved Københavns Universitet og tilknyttet Globe-projektet på Institut for Statskundskab.

     

    Anmeldelser

    "Bob Jessop .. stiller i sin forskning skarpt på forandringerne i den moderne nationalstat - men nogen undergangshistorie er der ikke tale om. .. Jessop-specialisten Carsten Jensen har klogt sammensat en buket af tekster fra Jessops forfatterskab. Det giver paradoksalt nok bogen et præcist fokus i højere grad end Jessops eget forfatterskab, hvor tankens uomtvistelige dybde desværre ofte er på kollisionskurs med tankens klarhed."

    Kresten Schultz Jørgensen i Aktuelt, 5. februar 2000